Nytårsforsættet der overlevede

Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har prøvet at sætte mål eller nytårsforsætter, som ikke overlevede og blev til nye vaner. Men jeg har fundet en super enkel metode, der virker for mig. Måske virker den også for dig.

Det handler i virkeligheden om at stille sig selv 5 enkle spørgsmål, når man sætter sig noget for:

  1. Hvad er det, jeg ønsker?
  2. Hvad vil det give mig at nå målet?
  3. Hvad er det jeg kan? (Har jeg brug for andre, eller særlige omstændigheder for at nå det?)
  4. Hvad vil jeg (Motivation)?
  5. Hvad gør jeg (og hvornår)?

Først må man erkende, om dette er noget, man bare ”gerne” vil, eller andre synes, man skal gøre eller om det er noget man VIL. Den gyldne regel for målsætning er nemlig, at hvis du ikke træffer en 100% beslutning, så kommer du ikke i mål. Og det er skidt for din selvtillid. Derfor gælder det om at sætte sig de mål, man virkelig gerne vil opnå. Gør du det, vil du også opnå dem.

Og husk – det andre synes, du skal gøre, er ikke nødvendigvis et 100% mål for dig. I de tilfælde skal du bare undlade at begynde, for det er næsten dømt til at blive en fiasko. Når du venter, bliver du måske med tiden moden til at gøre det til dit eget mål – og det er jo fint. Hvis ikke, så er det bare ikke vigtigt for dig – og det er også fint, naturligvis – så længe du ikke skader andre ved ikke at ville forandre dig. Nå, men lad os komme i gang:

  1. Hvad ønsker du?

Vi er mange, der ville ønske, at der var mere fred i verden. Desværre er det begrænset, hvad vi kan gøre i den sammenhæng, men vi kan gøre noget. Du må selv være den forandring, du ønsker at se i verden, sagde Gandhi. Og der er da en start. Så første regel i et realisabelt nytårsforsæt er, at det handler om dig selv. Hvad vil du gerne forandre hos dig selv?  Noget du gør? Noget du siger til dig selv eller andre? Noget af det du omgiver dig med? Noget du vil have mere tid til? Hvad er det du ville ønske, var anderledes?

For at komme i mål, må du vide helt præcist, hvad din forandring skal bestå af. Næste step er derfor at gøre målet helt specifikt. Det er altså ikke godt nok, at målet er at motionere mere eller spise flere grønsager. Der skal specifikke mål til! For uanset hvad du vil forandre, skal du definere det så præcist, at du ved 100%, hvornår du har nået målet. Fx hvordan du vil motionere – løbe, træne, hjemme eller i center eller…? Alene eller sammen med andre? Hvor og hvornår? Eller – i en helt anden boldgade: Hvordan vil du vænne dig af med at afbryde andre? Hvordan vil du undgå at ”snooze” 4 gange hver morgen, inden du står op? Osv.

Dit mål kan være hvad som helst. Er du utilfreds med noget du gør, eller ikke gør, så find ud af hvad du vil forandre og kom i gang. Stort eller småt – det er underordnet. Men lad være med at lave en lang liste, find det, der betyder mest for dig.

  1. Hvad vil det give dig, når du når målet?

Når vi beslutter os for at forandre noget, er det jo fordi vi kan se en fordel i det. Undervejs i projektet vil dine tanker og underbevidsthed minde dig om, hvad du plejer at gøre. Ikke bare én gang, men mange gange. Derfor er det vigtigt at vide, hvad du vil have ud af dine anstrengelser. Hele vejen rundt.

Hjernen er din ven …

… den vil sikre, at du ikke bruger mere energi end nødvendigt. Derfor har vi en masse autopiloter, så vi løser problemer, kører bil, handler ind og i det hele taget lever vores liv, som vi plejer og uden at bruge særlig meget energi på det. Når du derimod beslutter dig for, at nu skal det være anderledes – og følger den op med bevidsthed om, at holde dig til dine beslutninger og ikke lade autopiloterne trække dig tilbage til de gamle vaner, skal din hjerne bruge mere energi, indtil din nye vane er implementeret og blevet til en ny autopilot. Men en autopilot der støtter dig.

Undervejs i projektet vil din hjerne minde dig om, hvad du plejer at gøre. Ikke bare én gang, men mange gange. Derfor er det vigtigt at vide, hvad du vil have ud af dine anstrengelser. Hvad gevinsten for dit arbejde er. Hele vejen rundt.

Få øje på sidegevinsterne?

Hvis dit mål er at tabe et vist antal kg, er målet jo nået, når du har tabt dem. MEN der er mere i det. For undervejs har du kæmpet med dine tanker og overvundet dine autopiloter. Så nu ved du, at du kan mere, end du troede. Det betyder, at du har styrket dit selvværd.

Det betyder også, at din figur har ændret sig. Måske giver det anledning til at klæde sig anderledes, og blive tilfreds over det du ser i spejlet. Igen: Plus på selvværds-kontoen.

Den glæde møder du verden med – din familie, venner, kolleger, og i alt det, du gør, for du har sandsynligvis også fået mere energi, både som følge af vægttabet, og af at dit selvværd er boostet.

Så hvad der lignede et tal på en vægt, er blevet erstattet med en kæmpe livsglæde, livskraft og et smittende godt humør. Og det er vel ikke så ringe endda!  Og måske er det en af de bedste beslutninger, du har gennemført i dit liv. Ofte er der nemlig større gaver i en forandring og processen derhen, end man umiddelbart forestiller sig. At finde dem og blive bevidst om dem er at styrke sin indre motivation og sin vilje til at gennemføre. Også når det gør ondt.

Hvor længe skal det vare?

Den sidste vigtige beslutning i denne sammenhæng er at beslutte sig for, om det er varigt. Vil du fx fortsætte med at holde din vægt, motionere, spise mere grønt eller vil du (ubevidst) gå tilbage til det, du gjorde tidligere. For hvis du glemmer at lægge en plan for, hvordan du vil fastholde dit resultat, kan du risikere at ryge tilbage – bare spørg rygere, der har stoppet med at ryge mange gange – eller overvægtige der har prøvet at tabe sig mange gange.

Du behøver ikke lave planen nu, men vil du have en livslang effekt, må du også have en livslang plan for, hvordan du holder fast i den i hele livet. En drøm uden en plan forbliver en drøm.

At sætte sig et mål og holde det, kan være bøvlet, men mest i starten, og de positive forandringer kan man nyde frugterne af resten af livet.

  1. Hvad er det, jeg kan?

Nu ved du hvad du vil og hvad det vil give dig at nå dit mål. Nu må du vurdere, om det er noget du kan klare selv, eller om du må have hjælp fra venner og familie, eller evt. anskaffe de specielle værktøjer, du skal bruge. Hvad er det der skal til, for at du kan sikre dig, at du når dit mål på den bedst mulige måde?

Det handler også om mod. Mod til at bede om hjælp. Husk at vi alle i langt de fleste tilfælde, gerne vil hjælpe og støtte hinanden. Så har du brug for et heppekor, så bed om det. Har du brug for det modsatte, så fortæl det. Der er, mig bekendt, ingen der har en krystalkugle, hvor de kan se, hvad andre mennesker tænker, derfor er du nødt til at fortælle dem det

  1. Hvad vil jeg?

Sidste punkt inden du starter med at lægge planer er at vurdere, hvor meget motiveret du er for at gå i gang med dit projekt. Jeg plejer at bruge en skala fra 1-10, hvor 10 betyder: så klar, som jeg kan blive og 1 er det modsatte.

Hvis motivationen er under 8, så spørger jeg mig selv, hvad der skal til for at få den op på 9 eller 10. For måske er der en lille ting, der kunne gøre arbejdet lettere. Er den under 7, så er jeg bare ikke klar endnu.

  1. Hvad gør jeg?

Så er vi klar i startboxen. Nu skal der handles. Men med hvad og hvornår? Er det fx vægteksemplet, kunne planen måske rumme tanker om:

  • Hvad vil jeg spise?
    • Hvornår og hvor meget?
  • Vil jeg motionere?
    • Hvad og hvor meget?
  • Hvad vil jeg sige til mig selv, når autopiloten fortæller mig, at jeg skal gøre som jeg plejer?
  • Hvad vil jeg i øvrigt gøre for at styrke mit mindset i forhold til mit mål?
    • bruge visualiseringsøvelser
    • Meditere
    • Dyrke yoga
    • Eller?

Når du har lagt din plan og besluttet, hvornår du starter, og om du starter 100% eller gradvist eller … ja, så er det bare om at starte processen mod at nå det, du vil.

Og har du brug for hjælp undervejs, så ring 2613 5375.

God rejse og godt nytår

Inge