Af Inge Madsen, coach og forfatter

Hvad vil det sige at vise hensyn? Hvordan gør man? I flere år har vi fokuseret på selvet – og det er godt nok, når vi erkender, at en indre balance er nødvendig for at have overblik og kunne være noget for os selv og for andre. Men at dyrke os selv på trods af andre, har aldrig været meningen med selvudvikling.

At tage et hensyn til sig selv, der udelukker hensyn til andre, skaber ensomhed og fjendtlighed. Vi er skabt som sociale væsener, vi har brug for hinanden, og vi er sat på denne jord alle sammen. Den er vores fælles eje – uanset hvor på kloden, vi bor og hvilken politik eller tro, vi bekender os til. Hvis vi ønsker, at de kommende generationer skal kunne have glæde af det, er det på tide, at vi begynder at tage hensyn til hinanden, til vores dyr, vores planter og vores jord.

Nogen vil mene, at det skal komme oppefra – at politikere, landsledere osv. skal sætte rammerne. Og det er da også en fin tanke, men den kan ikke stå alene. Det skal også komme nedefra, hvis det skal have en effekt.

Vi er mange mennesker på jorden – ca. 7 mia. – og hvis vi alle rykker blot en lille del, rykker vi mere end alverdens ledere kan aftale på diverse globale topmøder. Når politik og fornuft skal gå hånd i hånd, sker der ikke så meget, det er nemlig ikke bare ”sagen” – altså det bedre miljø det handler om – der er meget andet, der er på spil bl.a. magt, alliancer og økonomi. Det bliver der ikke skabt dramatiske forandringer af, for så mister man jo ”taburetten” og ”benene”.

Men alle vi ”almindelige” mennesker kan skabe dramatiske forandringer.  Alle der kan se, at vores fælles jord har brug for hjælp, så vi kan minimere eller undgå fremtidige katastrofer (ekstrem tørke, ekstrem regn). Men hvor starter vi? Svaret er måske mere enkelt, end vi umiddelbart tror – vi begynder at udvise mere hensyn!

Når vi viser hensyn til de mennesker, dyr og planter der omgiver os, skaber vi en balance, hvor ingen misbruger den anden, men udnytter de muligheder der er. Med ”udnytte” mener jeg, at vi bruger de muligheder der er, men tager hensyn til, at der også er til andre. Det betyder altså ikke nødvendigvis, at alt skal deles ligeligt, men efter hvor meget der er, hvor mange der er og hvor stort behovet er. Præcis som ved middagen, hvor fadet går rundt, og hver enkelt vurderer, hvor meget man kan tage, for at der er nok til alle. Det lyder alt for enkelt; desværre er det næppe det. At vise hensyn kræver nemlig, at vi giver slip på vores egoistiske behov for at samle til hobe, det at tage mere, end vi har brug for, bare for at være sikker på, at vi i hvert fald er nok, at vi i hvert fald bliver mætte. Uden at tage hensyn til andre.

Det kræver tillid til, at andre viser hensyn og tager det de har brug for – og ikke mere. Den tillid er nok svær at etablere fra den ene dag til den anden, og der vil altid eksistere grådige mennesker. Men lærer vi ikke at se ud over den gruppe, og i stedet fokusere på den voksende del, der gør deres bedste for at skabe nye vaner, kommer vi ingen vegne.

Det kræver et paradigmeskift til at kigge ud over egne behov og se, hvad andre måtte have brug for. Det kræver et paradigmeskift at starte med at tage ansvar for sig selv og sin egen adfærd i forhold til at bevare eller udbygge miljøet, i stedet for at vente på at naboen starter, eller at politikerne bliver enige om en aftale.

Men svært betyder jo, at det ikke er umuligt! At det kan lade sig gøre. Allerede når vi begynder at vise hensyn, er vi startet og er med til at gøre en forskel. Det kan være at starte med at tage hensyn til naturen ved at bruge mindre gift i haven – eller helt undlade det. Det kan være at vise hensyn til dyrene ved at købe produkter, der er produceret med dyrevelfærd, skovdrift af træ fra bæredygtigt skovbrug og fisk fra bæredygtigt fiskeri. Nok er det dyrere, men omvendt er det usundt at spise for meget kød, så hvis vi nedsætter mængden af kød og spiser flere grønsager i stedet, vinder vi både et bedre helbred og tager hensyn til naturen ved at have mindre kødproduktion. Win, win!

Kan en landmand leve af at producere og sælge færre dyr eller mindre mængder korn? Ja selvfølgelig kan han det, det kommer bare til at koste mere. Omvendt bliver trykket på den jord, hvor driften er, og de omliggende naturarealer, grundvand m.m. mindre. Måske forsvinder mange af de sygdomme, der er blandt dyrene i dag i stordriften, hvor mange dyr holdes på uetisk små arealer og uden mulighed for at udtrykke deres naturlige adfærd. Måske forsvinder behovet for at fylde dyrene med medicin. Der er i hver fald ikke tvivl om, at færre dyr pr. m2 vil øge sundheden blandt dyrene og dermed mindske behovet for medicin, og lette trykket på de arealer, der indgår i produktionen. Der er en grund til at de store kæder kan sælge kød til 20 kr. pr. 500 g. Og det er bestemt ikkedyrevelfærd, der ligger bag en mulighed for at kunne sælge kød til den pris!

Som forbrugere kan vi vælge at gå uden om det billige kød, for selvom der ikke står på pakken, at det er produceret under uhyrlige forhold, så er det det! Ellers var det ikke så billigt. Vi ved det jo egentligt godt, men ”glemmer det”, fordi det er et godt tilbud! Vi glemmer at tage hensyn til dyrene, når vi står bøjet over køledisken.

Vi behøver i virkeligheden ikke diverse landsforeninger og politikere til at lave regler der tager hensyn til dyrene, miljøet og fremtidige generationer, vi har vores købekraft og med den i hånden kan vi være med til hver især at skabe en bedre verden, hvor vi tager hensyn til hinanden, til vores dyr, vores natur og vores jord og dens ressourcer.

Det er også vigtigt at huske, at vi ikke er ens. Vi har ikke alle lige mange ressourcer eller lige meget overskud, derfor kan vi ikke yde lige meget. Lad os acceptere det. Så i stedet for at blive forarget over dem, vi ikke synes yder noget, være glade for, at vi selv yder det, vi kan. Måske gør de det samme. Det er måske bare svært at se!

Der er allerede en kæmpe gruppe mennesker over hele jorden, der gør deres bedste for at tage hensyn til deres omverden– både private og virksomheder. Lad os lære af dem og lad os hjælpe hinanden til at tage hensyn og dermed leve i balance med os selv og vores omverden. Det giver en sikker gevinst til os selv hver især, gevinst til vores dyr og til miljøet – og til fremtidige generationer. Ren win, win, win og win.