Foredrag: Med hjernen i gips
“Det var en meget svær tid. Jeg var så træt, så træt. Jeg kunne ikke overskue noget, og ting, jeg tidligere havde gjort uden at tænke nærmere over det, var pludselig uoverkommelige opgaver”.
Foredraget introducerer de klassiske “genveje” til stress og depression og giver inspiration til, hvad man kan gøre for at forandre sin hverdag, så den er mindre belastende – og mere i harmoni med den energi og det overskud, den enkelte har. Og dermed være på vej tilbage til livet.
Er du pårørende til en, der er syg af stress eller har udviklet depression, kan du hente indsigt i, hvad det betyder at være ramt af stress og depression. Du kan også hente viden, inspiration og værktøjer til det, du kan hjælpe med.
Er du ramt af stress eller depression kan du hente ro i forståelsen “du er ikke alene” og inspiration til hvordan, du kan komme tilbage til en hverdag i harmoni med dig selv – med små skridt. For du kan komme tilbage.
Den viden der formidles er bl.a. baseret på de indlæg og den viden som professor Poul Videbech og speciallæge og stressforsker Bo Netterstrøm har været så venlige at give mig.
Foredraget bærer desuden præg af, at jeg selv har været syg med en depression, og at sygdommen blev min inspiration til at finde enkle metoder og teknikker, der kan hjælpe til at genfinde balancen og den indre ro. At vende tilbage til livet – og nyde det. Mit formål med foredraget er at give det håb videre.
Foredrag på 2 timer inkl. en kort pause
Pris: 5.000,- ekskl. moms
Hvis foredraget holdes i en forening, er der mulighed for at aftale en speciel pris.
Hør mere eller book på tlf. 2613 5375