Hvad er julefred for dig? Og hvor skal din julefred komme fra? For mange er ”julefred” et fra de salmer og julesange, vi synger til jul. Først når den sidste gave er åbnet, kan julefreden sænke sig, for vores bolig og juletræ er pyntet, julesmåkagerne er bagt, gaverne er købt og delt ud, så det eneste problem der tilbage, er spørgsmålet om, hvor meget strøm der er brugt til stegning og bagning, og hvordan man skal komme igennem den lange og mørke januar for de penge, der er tilbage.
Problemet – set med mine øjne – er, at vi opfatter julefred som noget, der skal komme udefra. At julefreden sænker sig automatisk, når bare vi gør alle de ting, der skal til for at skabe en stemningsfyldt jul.
Men uanset hvor mange kager vi bager, eller hvor mange fantastiske gaver vi køber eller får, eller hvor meget vi pynter op, er det ikke sikkert, at julefreden følger med. Særligt ikke, hvis vi i juletravlheden har mistet vores indre ro. For det er ikke i det ydre, vi skal finde julefreden. Det er i os selv. OG det gør vi ikke ved at haste rundt for at nå alt det, vi tror er nødvendigt. Eller gøre alt det, andre foreslår vi skal gøre for at leve op til at være en ”god” mor, far, hustru, mand, ven osv.
Faktum er, at vi aldrig kan få styr på juleaften – eller livet. Der er simpelthen for mange faktorer, vi ikke kan kontrollere. Vi når aldrig at blive perfekte, men undervejs i forsøget på at blive det, kan vi nå at ødelægge os selv og vores relationer. Så lad os hellere finde ud af, hvordan vi får mest muligt ud af juleaften – og for den sags skyld – den tid, vi har tilbage. Den tid vi har vores helbred og sanser i behold. Den tid vi har hinanden.
At nyde samvær
Lad os finde ud af, hvordan vi bruger vores tid sammen. Hvordan vi kan pleje vores nære forbindelser og gensidigt give hinanden den gave en nærværende samtale er. At vi tillader os selv at nyde den tid, vi tilbringer sammen.
Jeg elsker julen, men helt ærligt: Hvor mange har appetit – eller lyst til at sætte sig til et veldækket julefrokostbord 1. juledag? Og måske igen 2. juledag? Jeg hører i hvert fald mange sige, at de hellere ville nyde at slappe af derhjemme, og at børnene hellere vil lege med nogle af alle de ting, de fik juleaften. Hvorfor skal vi absolut se alle dem vi kender i løbet af december? Hvorfor ikke sprede nogle af de forskellige gæstebud ud over i den mørke januar? Eller invitere til ”for-jul” i november?
Er nødt til og skal
December er travl. Arrangementer i børnehave og skole, julefrokosterne med kolleger, venner og familie, for ikke at tale om alle dem vi er nødt til at besøge før julen eller i forbindelse med juledagene. Men hvorfor er det, vi er ”nødt til” lige netop på det tidspunkt? Hvorfor ikke sætte sig ned og prioritere julens gæstebud allerede nu, og finde de arrangementer der er vigtigst – og tjekke det med sin indre energibeholdning – til der er balance i regnskabet? Der er jo ingen, der har glæde af at knække af julestress. Eller at være sammen med nogen, der har tankerne andre steder, fordi de er fortravlede. Eller hellere ville hygge i sofaen derhjemme.
Sæt rammen
Hvorfor ikke tage en ærlig snak om, hvad kræfterne rækker til? Hvad med at invitere eller besøge alle dem, der hellere vil have et længere besøg med god tid til at nyde samværet, i stedet for at besøget lige presses ind mellem andre aktiviteter, for ”hvis vi skynder os, kan vi lige nå det. Og så er det gjort”. Hvad ville du selv foretrække?
Jeg ved godt, at dette ikke er ny viden eller raketvidenskab, men det er som om vi glemmer det i perioden februar til ultimo december! Så måske er det alligevel en tanke værd 😊
Glædelig jul