Af Inge Madsen, coach og forfatter
Som så mange andre danskere, har jeg været ramt af influenza med tilhørende manglende energi, hoste og snotnæse. Det betød, at hverken aviser eller bøger kunne friste, og hvad gør man så? Jeg har ikke haft tid til at se Bedrag fra DR1 fra starten for et par år siden- hvorfor jeg heller ikke ser 3. del, der sendes nu, men så opdagede jeg, at DR har lagt de tidligere sæsoner ud, så nu er jeg snart færdig med sæson 1. det har givet stof til eftertanke. For når jeg sidder og ser tre afsnit på en dag, er det som at leve i en anden og parallel verden. Når et afsnit er slut, er lysten til at starte det næste rigtig stor.
Det er svært at slukke, og tanker om hvad der mon sker i næste afsnit, fylder en del. Så hvor er jeg? Hvad er det for en verden, jeg lever i?
Normalt har jeg rimelig styr på, hvad jeg bruger min tid til og om det er det, jeg ønsker at få ud af min dag eller ej, men pludselig har et fiktivt univers taget plads i min hjerne. Mine tanker beskæftiger sig med noget, der ikke sker – et plot. Realistisk ja, og tankevækkende ja, men det er og bliver fiktion.
Men det der skete der, er måske et billede på det, der i øvrigt er ve at ske med os alle – vi lever i en verden, hvor meget er fiktivt. En veninde fortalte mig for nylig, at hendes aftener gik alt for hurtigt, fordi hun var nødt til at bruge et par timer på at tjekke de sociale profiler, så hun var opdateret med, hvad der skete med de mennesker hun kendte. Det var også vigtigt at hun ikke glemte en fødselsdag, da de alle var så søde til at huske hendes. Jeg forstod hende ikke dengang, det gør jeg nu. For uanset om det er sociale medier, film, spil eller anden form for underholdning, er den jo lige ved hånden: på mobilen, på iPad’en og PC’en. Lige ved hånden. Så har vi et par minutter kan vi jo lige tjekke om der er sket noget nyt på en eller anden front. Og det bliver ikke bare et par minutter!
De fleste har nok oplevet, at et par på en restaurant sad med hver sin mobil i stedet for at tale sammen. eller at ”nogen” er ”nødt til” lige at svare på en sms, eller besvare et opkald, mens de er i selskab med andre.
Den tryllebindende virkning skærmene har på vores hverdag kan være farlig. For når vi begynder at prioritere ”skærm-livet” fremfor at være til stede i den sammenhæng, vi nu er i, mister vi ikke alene vores evne til at tale sammen og føre en dialog, hvor man kan vende for og imod. I stedet bliver synspunkter tegnet op i de sort/hvide kommentarer, Twitter, Facebook mfl. lægger op til.
Det er også de unuancerede udtalelser, der bliver fremført i fx Aftenshowet, der jævnligt beder lytterne om deres mening med et ja/nej spørgsmål. Dejligt overskueligt og dermed let at formidle, hvad ”danskerne synes”. Uden nuancer naturligvis! Det er der jo ikke tid til. Vel at mærke én der kan formuleres på få sekunder, før ”vi har desværre ikke mere tid” kommentaren Vi skal jo videre til næste ”emne”.
”Der gik livet lige forbi”
Steffen Brandt har i sangen ”Det mørke Jylland” skrevet: ”Jeg ved at jeg sandsynligvis går glip af noget, og tænk hvis jeg nu ikke får det hele med, der gik livet lige forbi med klar besked, mens jeg selv var væk, et øjeblik, et helt andet sted”.
Men måske handler det i virkeligheden om, at vi bliver bedre til at opbygge en modstandskraft mod skærmene og alle deres tilbud om underholdning og indimellem vælger at være helt til stede i det liv vi har i gennemsnitligt mellem 79 og ca. 83 afhængigt af køn.
Inspiration:
Du skal med andre ord holde telefonen mod øret og i det hele taget undgå, at techgiganterne får lov til at invadere din hjerne via høretelefoner. Dette vil også sænke antallet af trafikdræbte cyklister.
Træn at være alene uden afbrydelser fra din smartphone (her er ‘lydløs’ ikke nok). Lyt derefter til, hvad kedsomheden vil dig. Kedsomhed kommer lige før angsten, men den når vi ofte ikke frem til, fordi nogle såkaldte ‘techentreprenører’ fra en beskidt carport i Californien vil sælge dig noget, der kan forhindre angsten i at nå dig.
Sig nej til deres afbrydelser. Angsten vil gøre dit liv større, for den vil stille dig nogle spørgsmål, du ikke kan svare på på femten sekunder. Det vil tage dig et helt liv at finde ud af svaret på den angst. Dit liv, nemlig.